I 1973 blev priserne på olie flerdoblet, hvilket medførte ændringer i Danmark, både politisk og økonomisk
Her: Poul Schlüter i midten, Mogens Glistrup til højre og til venstre Henning Christophersen
Dansk Økonomi og politik i 1970'erne
Danmark i 1970'erne var præget af arbejdsløshed, økonomisk underskud og bilfrie søndage. Årsagen til den dårlige økonomi finder man i oliekrisen, altså hævede priser på olien. Danmark havde et markant underskud på betalingbalancen, og den daværende danske socialdemokratiske regering ønskede ikke at hæve skatterne, og samtidig voksede den offentlige sektor fra 1973-1983 med 250.000 medarbejdere. Danmark befandt sig altså i en økonomisk krise. Den voksende offentlige sektor samt det bevarede høje lønniveau, som de stærke fagbevægelser fastholdte, fik inflationen til at stige med helt op til 12 %[1] .
Den danske industri kunne ikke konkurrere med andre internationale virksomheder. Dette medførte at en lang række firmaer måtte lukke, hvilket den høje arbejdsløshed bl.a. blev en konsekvens her. Det var specielt skibsværftsindustrien og provinsbryggerier der blev udkonkurreret. Derimod klarede den danske tekstilindustri sig godt, og andre store firmaer som LEGO og Danfoss .[2]
Dansk økonomi og politik i 1980'erne
Efter en lang kriseperiode i 1970'erne, hvor den socialdemokratiske regering ikke formåede at skabe vækst, kom 4 kløver regeringen til. Denne regering bestod af Konservative, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristligt Folkeparti, og regerede fra 1983-1988. Statsministeren Poul Schlüter fremlagde et genopretningsprogram, som skulle få Danmark på rette spor igen. En af hovedpointerne i programmet var at indskrænke den offentlige sektor, og dermed offentlige udgifter, samtidig en privatisering og øget brugerbetaling. I 1980'erne steg den offentlige sektor dermed kun med 50.000 medarbejdere, hvilket medførte at de danske skatter blev fordelt med fordel for det selvstændige erhverv. Danmark var stadig i en økonomsik krise, hvor lønnen var faldende, hvor landet havde en stor udlandsgæld og et underskud på betalingsbalancen. Man var klar over, at der skulle gøres noget alvorligt. I 1986 opstod den såkaldte "kartoffelkur", som medførte at befolkningens købekraft blev voldsomt beskåret og det blev meget svært at låne penge. Forbrug og import begyndte dermed at falde, mens eksporten fortsat steg en smule.
I 1989 var der er i Danmark for første gang i 30 år et overskud på betalingsbalancen.[3]
Table of Contents
Dansk økonomi og politik 1973-89
I 1973 blev priserne på olie flerdoblet, hvilket medførte ændringer i Danmark, både politisk og økonomisk
Dansk Økonomi og politik i 1970'erne
Danmark i 1970'erne var præget af arbejdsløshed, økonomisk underskud og bilfrie søndage. Årsagen til den dårlige økonomi finder man i oliekrisen, altså hævede priser på olien. Danmark havde et markant underskud på betalingbalancen, og den daværende danske socialdemokratiske regering ønskede ikke at hæve skatterne, og samtidig voksede den offentlige sektor fra 1973-1983 med 250.000 medarbejdere. Danmark befandt sig altså i en økonomisk krise. Den voksende offentlige sektor samt det bevarede høje lønniveau, som de stærke fagbevægelser fastholdte, fik inflationen til at stige med helt op til 12 %[1] .Den danske industri kunne ikke konkurrere med andre internationale virksomheder. Dette medførte at en lang række firmaer måtte lukke, hvilket den høje arbejdsløshed bl.a. blev en konsekvens her. Det var specielt skibsværftsindustrien og provinsbryggerier der blev udkonkurreret. Derimod klarede den danske tekstilindustri sig godt, og andre store firmaer som LEGO og Danfoss .[2]
Dansk økonomi og politik i 1980'erne
Efter en lang kriseperiode i 1970'erne, hvor den socialdemokratiske regering ikke formåede at skabe vækst, kom 4 kløver regeringen til. Denne regering bestod af Konservative, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristligt Folkeparti, og regerede fra 1983-1988. Statsministeren Poul Schlüter fremlagde et genopretningsprogram, som skulle få Danmark på rette spor igen. En af hovedpointerne i programmet var at indskrænke den offentlige sektor, og dermed offentlige udgifter, samtidig en privatisering og øget brugerbetaling. I 1980'erne steg den offentlige sektor dermed kun med 50.000 medarbejdere, hvilket medførte at de danske skatter blev fordelt med fordel for det selvstændige erhverv. Danmark var stadig i en økonomsik krise, hvor lønnen var faldende, hvor landet havde en stor udlandsgæld og et underskud på betalingsbalancen. Man var klar over, at der skulle gøres noget alvorligt. I 1986 opstod den såkaldte "kartoffelkur", som medførte at befolkningens købekraft blev voldsomt beskåret og det blev meget svært at låne penge. Forbrug og import begyndte dermed at falde, mens eksporten fortsat steg en smule.I 1989 var der er i Danmark for første gang i 30 år et overskud på betalingsbalancen.[3]
Politisk oversigt fra 1973-1989:
1973-1975: Venstre (Poul Hartling)1975-1978: Socialdemokratiet (Anger Jørgensen)
1978-1979: Socialdemokratiet/Venstre (Anger Jørgensen)
1979-1981: Socialdemokratiet (Anger Jørgensen)
1981-1982: Socialdemokratiet (Anger Jørgensen)[4]
1983-1988: Firkløveregering: Konservative, Venstre, Centrumdemokraterne, Kristligt Folkeparti (Poul Schlüter)
1988-1990: Trekløveregeringen: Konservative, Radikale og Venstre (Poul Schlüter)
Link til videre læsning
www.danmarkshistorien.dk